Statuen af Frederik den VII blev rejst i 1869 i anledning af 20-årsdagen for kongens underskrivelse af grundloven af 5. juni 1849.
citat visitkoege.dk
Torvehandel i Køge
Igennem 700 år har der været torvehandel på Køge Torv med bl.a. kød, fisk og grøntsager.
Køge Torv er med sine 9940 kvm provinsens største - og har i øvrigt ligget på stedet siden middelalderen. I 1997 blev torvet totalt renoveret med opretning og omlægning af alle de mange brosten, og Køge modtog Byplanprisen for sin vedholdende og konsekvente bypolitik. I midten af torvet er nedlagt en mindeplade for denne pris.
Helt op i sidste århundrede stod kagen (en pæl, hvortil delinkvinter stod bundet til spot og spe) på torvet.
Nutidens torvehandel
I dag udfolder der sig et hyggeligere liv på stedet, med torvedag hver onsdag og lørdag kl. 8-15 året rundt.
På nutidens Køge Torv finder du et MEKKA af frisk frugt og grønt, ost, fisk, pølser, oliven, honning mm.
Her sælges også masser af blomster, brugskunst, smykker og andet lækkert.Vi ses på Køge Torv til en god handel!
Citat slut.
Torvedag April 1964
Torvehandel 1969 – foto af Aksel Jensen
Torvet midt 1970′erne – Foto af Jørgen Christian Jørgensen
Torvet ved juletid 1972
Torveliv – Lidt varmere – fotografi af Bo Svane
Torveliv 1977
Langt tilbage i tiden var der mange skomagere på torvet i den vestlige ende. Helt op til 50′erne blev der solgt levende fjerkræ på torvedagene, til opdræt hjemme i haverne eller også blev de slagtet på torvet i et lille hus indrettet til det.
Tekst forfattet af:
“den gamle ostemand” – Bjørn